Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Når du skal have byfornyet din ejendom, bør du søge byggeteknisk rådgivning allerede fra den dag, du starter planlægningen.

Rådgiver med erfaring fra byfornyelse
Den byggetekniske rådgiver er i kraft af sine kompetencer inden for projektering og byggeledelse en værdifuld ressource i forhold til at sikre en god byfornyelsesproces såvel som et godt og holdbart resultat.

Vælg en rådgiver, der har erfaring med byfornyelse og med ombygning af gamle ejendomme – det vil sige et godt kendskab til traditionel byggestil.

Din rådgiver er ansat af dig
Når du har valgt en rådgiver at samarbejde med, er det vigtigt, at du afstemmer forventninger og krav med vedkommende. Husk på, at rådgiveren yder et stykke arbejde for dig, som skal gøres ordentligt. Hold dig derfor ikke tilbage – stil spørgsmål til projektet og processen og sørg for at indgå præcise, skriftlige aftaler.

Det er bl.a. vigtigt, at din rådgiver løbende informerer dig om projektændringer eller andre beslutninger, der kan være kritiske for processen og projektet. Projektændringer kan blandt andet influere på kvaliteten og levetiden af byfornyelsen på den lange bane.

Få en god rådgivningsaftale på plads
Vi anbefaler, at du indgår aftale med en byggeteknisk rådgiver om følgende opgaver:

  • Grundig førregistrering af ejendommen.

  • Udformning af byfornyelsesprojektet med fokus på kvalitet og totaløkonomi i valg af materialer og løsninger.

  • Tidsplan og økonomi for projektet.

  • Løbende kontrol og tilsyn med entreprenørens renoveringsarbejde, herunder at entreprenøren kvalitetssikrer sit arbejde (entreprenørens kvalitetssikring)

  • Udarbejdelse af dokumentation for kontrol og tilsyn med renoveringsarbejdet (rådgiverens egen kvalitetssikring).

  • Samling og ajourføring af projektmateriale og kvalitetssikringsmateriale til BvB.




Senest ændret den: 16-05-2019 12:12
new bg
Ny Kongensgade 15  /  1472 København K  /  Tlf: 82 32 24 00  /  bvb@bvb.dk
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Tlf: 82 32 24 00
bvb@bvb.dk