Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Kom godt fra start med dit byfornyelsesprojekt. Det har nemlig stor betydning for, hvordan selve byggeprocessen forløber, hvor dyrt projektet bliver – og ikke mindst – hvor godt og holdbart resultatet bliver.

Her kan du finde gode råd og vejledning til hvordan du planlægger projektet, og vi giver dig et overblik over dine opgaver og ansvar som ejer – og som bygherre – når byfornyelsesprojektet gennemføres.

Hvilke muligheder har din ejendom?
Det er en god idé at starte den indledende over overvejelsesfase med at afklare de helt overordnede behov, vision og muligheder med en eventuel byfornyelse.

Du kan stille dig selv disse spørgsmål:

•    Lever ejendommen op til mine behov?
•    Hvilke muligheder har min ejendom?
•    Hvordan er den tekniske stand?
•    Er der potentiale for at klimatilpasse ejendommen?
•    Hvilke støttemuligheder findes der?

Lad dig inspirere af andre renoveringsprojekter, og drøm gerne stort; et utæt tag kan eksempelvis blive til tagboliger, tagterrasser eller grønne tage.

Se gode eksempler på byfornyelser

Kan jeg søge tilskud hos min kommune?
Det er de enkelte kommuner, der forvalter byfornyelsesordningen. Når du ønsker at renovere din ejendom, bør du derfor som det første tage kontakt til den kommune, hvori ejendommen ligger. Her kan du få flere oplysninger om tilskud, deres ansøg-ningsproces og ansøgningskrav.


Senest ændret den: 16-05-2019 14:00
new bg
Ny Kongensgade 15  /  1472 København K  /  Tlf: 82 32 24 00  /  bvb@bvb.dk
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Tlf: 82 32 24 00
bvb@bvb.dk