Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

BvB er ikke direkte involveret i selve byfornyelsen af din ejendom. Men når renoveringsarbejdet er færdigt, skal du hurtigst muligt give os besked. Vi skal nemlig fastsætte forsikringsperioden og gennemføre eftersyn af det færdige byfornyelsesarbejde.

Send os en kopi af afleveringsprotokollen
Når byfornyelsen er gennemført, skal der afholdes en såkaldt afleveringsforretning. Ved afleveringsforretningen mødes du med entreprenør og rådgiver for at gennemgå byggeriet og nå til enighed om, hvorvidt arbejdet er færdigt – eller om der stadig er mangler.

Er arbejdet udført efter aftalen, underskriver alle parter en afleveringsprotokol. Af afleveringsprotokollen fremgår datoen for afleveringen og dermed den dato, hvorfra du som ejer har overtaget ansvaret for byggeriet.

Du skal sende os en kopi af den underskrevne afleveringsprotokol senest en måned efter, at arbejdet er færdigt.

Afleveringsdatoen er vigtig, fordi:

  • BvB’s 20-årige forsikringsdækning mod byggeskader løber fra denne dato.
  • den fastsætter perioden, hvor du kan reklamere til rådgiver og entreprenør over eventuelle fejl og mangler. Deres ansvarsperiode løber 5 år fra afleveringsdatoen.
  • den angiver hvornår du som ejer senest skal have afholdt din egen 1-års- og 5-års gennemgang af byfornyelsen med rådgiver og entreprenør.

Vedligehold din ejendom!
En forudsætning for at modtage byfornyelsestilskud af kommunen er bl.a., at du udarbejder en drift- og vedligeholdelsesplan for din byfornyede ejendom. Læs mere om, hvordan en drift- og vedligeholdelsesplan udarbejdes i Erhvervs- og Boligstyrelsens vej-ledning.

Hos BvB oplever vi fra tid til anden, at byggeskader på byfornyede ejendomme opstår som et resultat af manglende vedligehold. Som en hjælp til at sikre, at byfornyelsen bliver en langsigtet og holdbar investering, har vi udarbejdet en vejledning til, hvordan du kan holde øje med og holde din ejendom​



Senest ændret den: 16-05-2019 14:19
new bg
Ny Kongensgade 15  /  1472 København K  /  Tlf: 82 32 24 00  /  bvb@bvb.dk
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Tlf: 82 32 24 00
bvb@bvb.dk