Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
    BvB's Gode Tage-tegninger kan frit downloades og anvendes næste gang, du projekterer en tag-renovering.


    I de sidste 28 år har BvB set nærmere på flere tusinde byfornyelsessager. De har lært os, at én af hovedingredienserne i en god og vellykket bygningsrenovering er et gennemarbejdet projektgrundlag. Og her er et udførligt tegningsmateriale grundstenen.

    Derfor besluttede vi i 2018 at opdatere og videreudvikle de oprindelige ”Gode tage”-tegninger fra 2006, så de til stadighed kan bidrage til færre svigt og skader og øget værdi i bygningsrenoveringen.

    I alt 108 tegninger fordelt på 15 detaljegrupper kan frit downloades i PDF- eller DWG-format, så de kan tilpasses og anvendes i planlægningen og gennemførelsen af konkrete byggeprojekter.

    Download Gode Tage-tegningerne

    Et uvurderligt projekteringsredskab

    Netop tegningernes anvendelighed har hele vejen været et pejlemærke for BvB. Vi ønsker nemlig at gøre byggebranchen så god som mulig ved at dele og omsætte vores viden om byggeri til brugbare værktøjer, der skaber reel værdi.

    Tegningerne hjælper den projekterende med at få tænkt alle involverede byggetekniske aspekter grundigt igennem tidligt i processen og i god tid inden udbud. På den måde er tegningerne med til at skabe afklaring og give det fulde overblik over projektet.

    Hjælper dialogen på vej

    Tegningerne kan andet og mere end ”bare” definere projektet. Ude på byggepladsen kan de styrke dialogen mellem rådgivere og
    udførende omkring arbejdets udførelse under alle faser i byggeprocessen.
     
    Tegningsmaterialet skal derfor være synligt for alle parter i hele byggeprocessen, og de bør være det naturlige omdrejningspunkt for enhver drøftelse af alle vigtige detaljer, der skal være helt styr på inden arbejdet udføres. Derved kan tegningerne være med til at forebygge fejl og misforståelser.

    Senest ændret den: 03-05-2019 13:10
    new bg
    Ny Kongensgade 15  /  1472 København K  /  Tlf: 82 32 24 00  /  bvb@bvb.dk
    Ny Kongensgade 15
    1472 København K
    Tlf: 82 32 24 00
    bvb@bvb.dk