Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Vi ser det som en vigtig opgave at udvikle og formidle viden om god byggeteknik og herigennem sikre en høj faglig standard hos fremtidens håndværkere.

Derfor stiller vi en række forskellige formidlingstilbud til rådighed, der kan bruges som inspiration til undervisningstemaer og -forløb eller som konkrete læringsværktøjer.

 

BvB's Tænketank
For at sikre kvaliteten af formidlingstilbuddene, udbygger og udvikler vi løbende vores viden igennem samarbejder, projekter, forsøg og andre initiativer.

Et vigtigt skridt i dén retning tog vi i efteråret 2014 med etableringen af BvB's Tænketank. I tænketanken sidder nogle af de toneangivende aktører fra det byggetekniske uddannelsesmiljø, der sammen skal medvirke til at sætte retningen for vores fremtidige udviklingsarbejde og formidlingsindsats.

 

Godbyggeteknik.dk
På vores byggetekniske vidensite godbyggeteknik.dk har vi samlet vores byggetekniske viden. Det er muligt at læse mere om de forskellige bygnignsdele og få viden om, hvordan man sikrer robuste og gennemførte løsninger i arbejdet – og hvor man skal være særlig opmærksom.

Under Gode Tage er det eksempelvis muligt at at gå i detaljer med opbygningen af tagkonstrukltioner, der holder, og finde over 200 detailtegninger – lige til at downloade og bruge.

Under Gode Vådrum sættes der fokus på god byggeskik ved renovering af vådrum. Det er bl.a. muligt at opbygge et virtuelt badeværelse, hvor konfiguratoren hjælper én med at træffe de rigtige valg, og en instruktiv filmserie viser processerne ved opbygning af et vådrum.

 

Undervisningsfilm
Vi har produceret en række film, der giver mere viden om, hvad der skal til for at sikre en høj kvalitet i bygningsrenoveringen samt vedligeholdelse af ejendomme. Filmene knytter sig bl.a. til opbygning af tagkonstruktioner og vådrumsløsninger. Se filmene på godetage.dk og/eller godevådrum.dk.



Senest ændret den: 12-06-2017 16:27
new bg
Ny Kongensgade 15  /  1472 København K  /  Tlf: 82 32 24 00  /  bvb@bvb.dk
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Tlf: 82 32 24 00
bvb@bvb.dk