Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
    Siden 1995 har vi gennemført 4.500 eftersyn og tjekket mere end 56.900 bygningsdele for at forebygge byggeskader. Statistikken viser, at arbejdet har båret frugt. Udviklingen i konstaterede svigt og skader er nemlig fortsat meget lav.


    Siden BvB's oprettelse i 1995 har vi gennemført mere end 4.500 1-års eftersyn og 5-års eftersyn af byfornyede ejendomme landet over. Sammenlagt er mere end 56.900 bygningsdele blevet gennemgået.

    Formålet med BvB's eftersyn er at komme eventuelle byggeskader i forkøbet. Ved en gennemgang af de byfornyede bygningsdele registrerer vi eventuelle problematikker og svigt, så de kan blive udbedret inden de udvikler sig til omkostningsfulde og alvorlige skader.

    I 2016 er der gennemført 47 1-års eftersyn. Det er ikke registreret væsentlige byggetekniske svigt og skader, som kan være dækningsberettigede. Status er fortsat, at antallet af konstaterede svigt og skader ved BvB's 1 års eftersyn er det laveste i 10 år. Hovedparten af de konstaterede svigt og skader af mindre omfang og omhandler primært ejerens almindelige vedligehold.

    Selvom der generelt ses et løft i den håndværksmæssige kvalitet, er der ingen tvivl om, at bevidstheden hos entreprenører og rådgivere om, at BvB efterser arbejdet kort tid efter aflevering, har haft en positiv indflydelse på slutresultatet og dermed på svigtprocenten. Derudover har vores mangeårige erfaringsopsamling samt udvikling og formidling af byggeteknisk viden også været med til at præge den gode udvikling.

    Læs mere om årets eftersyn i årsberetningen 2016



    Senest ændret den: 22-01-2018 12:29
    new bg
    Ny Kongensgade 15  /  1472 København K  /  Tlf: 82 32 24 00  /  bvb@bvb.dk
    Ny Kongensgade 15
    1472 København K
    Tlf: 82 32 24 00
    bvb@bvb.dk