Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Det er normalt AB92, der ligger til grund for aftalen mellem dig og entreprenør og ABR89 mellem dig og rådgiver. Det betyder, at det er entreprenøren og rådgiveren, der har ansvaret for svigt og skader i en 5-årig periode, fra den dag byggeriet står færdigt og er afleveret.


Reklamér hurtigt
Som ejer skal du straks reklamere over for alle tænkelige ansvarlige, så snart du bliver opmærksom på et svigt eller en byggeskade. De forskellige parter får dermed også mulighed for at reklamere videre til for eksempel en underentreprenør.

Hvis du ikke selv var ejer af ejendommen under byfornyelsen, skal du også huske at reklamere over for sælgeren af ejendommen.


Reklamér skriftligt
Du skal reklamere skriftligt og oplyse i brevet, at der er konstateret et svigt eller en byggeskade, og at det vurderes, at den pågældende (rådgiveren, entreprenørerne, leverandører mv.) er helt eller delvist ansvarlig. Byggeskadens art skal beskrives i brevet, og du skal give de(n) pågældende en rimelig frist til at svare. Afslutningsvist skal du sende en kopi af reklamationen til garanten (dvs. den virksomhed, der har stillet entreprenørgarantien)

Det er i den forbindelse vigtigt, at du vurderer og tager stilling til, om din rådgiver også kan have et ansvar for byggeskaden og reklamerer over for denne.


Følg op på din reklamation
Det er meget vigtigt, at du følger op på ubesvarede eller afviste reklamationer. Vi kan afvise at yde dækning, hvis det ikke er sket. Du risikerer også at tabe en efterfølgende rets- eller voldgiftssag, hvis du har udvist passivitet.

BvB har udarbejdet et forslag til et reklamationsbrev, som du kan tilpasse og benytte. Se eksempel på reklamationsbrev her.



Senest ændret den: 12-06-2017 15:52
Ny Kongensgade 15  /  1472 København K  /  Tlf: 82 32 24 00  /  bvb@bvb.dk
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Tlf: 82 32 24 00
bvb@bvb.dk