Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Når du skal have byfornyet din ejendom, bør du søge byggeteknisk rådgivning. Rådgiveren er med sine kompetencer inden for byggeledelse med til at sikre en høj kvalitet i projektet, både før, under og efter byfornyelsen.

Vælg en rådgiver, der har erfaring med byfornyelse og med ombygning af gamle ejendomme – det vil her sige et godt kendskab til traditionel byggestil – og sørg for at få rådgiveren med så tidligt i byfornyelsesprocessen som muligt. Vedkommende kan bl.a. udarbejde et godt byfornyelsesprojekt og en ansøgning til kommunen.

Når du har valgt en rådgiver at samarbejde med, er det vigtigt, at du afstemmer forventninger og krav med vedkommende. Husk på, at rådgiveren yder et stykke arbejde for dig, som skal gøres ordentligt. Hold dig ikke tilbage – stil spørgsmål til projektet og processen og sørg for at indgå præcise, skriftlige aftaler.

 

Få en god rådgivningsaftale på plads
Vi anbefaler, at du indgår aftale med en byggeteknisk rådgiver om følgende:

  • Udarbejdelse af en grundig førregistrering af ejendommen (Det SKAL være en sagkyndig, der gør det). Læs mere om førregistrering her.
  • Udformning af byfornyelsesprojektet med fokus på kvalitet og totaløkonomi i valg af materialer og løsninger. Hold rådgiver fast på, at billigt købt kan blive dyrt i det lange løb.
  • Tidsplan og økonomi for projeket.
     
  • Løbende kontrol og tilsyn med udførelsen af selve renoveringsarbejdet samt udarbejdelse af dokumentation af denne kontrol (rådgivers egen kvalitetssikring). Læs om kvalitetssikring her.
     
  • Samling og ajourføring af projektmateriale og kvalitetssikringsmateriale til BvB's eftersynsfirma. Læs mere om BvB's eftersyn her.

Og sidst men ikke mindst skal du også sikre dig, at din rådgiver løbende informerer dig om projektændringer eller andre beslutninger, der kan være kritiske for processen og projektet. Projektændringer kan blandt andet influere på kvaliteten og levetiden af byfornyelsen på den lange bane.



Senest ændret den: 12-06-2017 15:46
new bg
Ny Kongensgade 15  /  1472 København K  /  Tlf: 82 32 24 00  /  bvb@bvb.dk
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Tlf: 82 32 24 00
bvb@bvb.dk