Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

    BvB er en selvejende fond, der forsikrer den offenlige investering i byfornyelsesprojekter. Vores virksomhed er reguleret af bestemmelserne i kapitel 7 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.

    Vi er omfattet af de regler, der gælder for offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Rigsrevisionen, og vores ressortministerium er pr. 28. november 2016 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

    Yderligere information om bygningsfornyelse finder du hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.


    Hvilke ejendomme er omfattet af BvB
    BvB's regler gælder for privatejede udlejningsejendomme, der har fået offentlig byfornyelsestilskud efter 1. juli 1990. Vores dækningsområde er beskrevet nærmere i § 53 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.

    Forudsætningen for BvB's dækning er, at byfornyelsesprojektet gennemføres efter reglerne om kvalitetssikring, og at den samlede ombygningsudgift i hovedreglen overstiger 600.000-700.000 kr. ekskl. moms.

     

    Finansiering af BvB's opgaver
    BvB er finansieret af offentlige midler. Hvert år afsætter Folketinget penge på finansloven til byfornyelse, og det er kommunerne, der forvalter byfornyelsesordningen.

    Når en kommune giver tilskud til et byfornyelsesprojekt, indbetaler de et bidrag til BvB på 1,5 % af den samlede ombygningsudgift. 1 % af beløbet hensætter vi i en pulje til at gennemføre eftersyn af den omfattede ejendom, og 0,5 % hensætter vi i en pulje til at dække udbedring af byggeskader, der måtte opstå inden for dækningsperioden på 20 år.


    Etiske retningslinjer for de finansielle investeringer 
    De finansielle investeringer i BvB styres løbende i overensstemmelse med en investeringspolitik, der er godkendt af bestyrelsen.

    I 2013 har bestyrelsen desuden godkendt et sæt etiske retningslinjer for de finansielle investeringer. Hovedreglen er, at de investeringsforeninger, som BvB benytter, skal have underskrevet konventionerne UN-PRI og UN Global Compact, der ikke tillader investeringer i selskaber, der overtræder konventionerne om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og illegale våben. BvB skal løbende drøfte disse forhold med hver enkelt investeringsforening.


    Senest ændret den: 28-03-2017 15:06
    new bg
    Ny Kongensgade 15  /  1472 København K  /  Tlf: 82 32 24 00  /  bvb@bvb.dk
    Ny Kongensgade 15
    1472 København K
    Tlf: 82 32 24 00
    bvb@bvb.dk